Skip to content. Skip to navigation

CINEFOGO Network of Excellence

Sections
You are here: Home > Media corner > Roskilde Universitet: Stort forskernetværk inden for samfundsvidenskab præsenterer forskningsresultater i Bruxelles!
Document Actions

Roskilde Universitet: Stort forskernetværk inden for samfundsvidenskab præsenterer forskningsresultater i Bruxelles!

For fire år siden fik Roskilde Universitet den største forskningsbevilling tilgået dansk samfundsvidenskab fra EU’s forskningsmidler til at danne det internationale forskernetværk ’CINEFOGO – Civil Society and New Forms of Governance in Europe’. De fire år med støtte fra EU er nu ved at være ved vejs ende. I marts 2009 afholder CINEFOGO den første afsluttende konference, hvor netværkets forskningsresultater og policy anbefalinger vil blive fremlagt for mere end 100 parlamentarikere, embedsmænd, NGO’er, forskere og journalister fra hele Europa.

Netværket har i løbet af de sidste fire år analyseret og diskuteret, hvorledes man får aktiveret borgerne i politisk deltagelse og set på Europas demokrati ud fra en 'nedefra og op' tankegang. International Koordinator og professor på Roskilde Universitet Thomas P. Boje siger: "Det, vi har forsøgt, er at skabe en forståelse for hvad der i Europa skaber den sociale og demokratiske sammenhængskraft. Hvordan kan man forbedre mulighederne for borgernes demokratiske deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser og dermed skabe en større grad af aktivt medborgerskab i Europa. Det bliver spændende at fremlægge det store arbejde, som forskere fra hele Europa har udført, til de personer, som i praksis kan inddrage den nye viden i deres fremtidige politiske strategier."

Konferencen, som sætter fokus på sociale rettigheder, medborgerskab og demokratiske styringsprocesser i civilsamfundet i Europa, bliver åbnet af EU Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, Dr. Vladimir Spidla.

Forskernetværket, som er finansieret af EU's 6. rammeprogram for forskning med 30 millioner kr., omfatter 43 forskningsinstitutioner med deltagelse af over 250 forskere og phd studerende i Europa.


Læs mere om konferencen på

http://www.cinefogo.org/workpackages/wp44/final-conference-1-of-2/

 og om CINEFOGO Forskernetværk på: www.cinefogo.org

 

Kontaktoplysninger

Ellen-Kristina Kristensen

Scientific communication officer

E-mail: ellenk@ruc.dk

Telefon: +45 4674 3307

Navigation
 

Headquartered at the University of Roskilde Run under the EU's Sixth Framework Programme Funded by the European Union

Copyright © 2005-2008 CINEFOGO